søndag den 23. februar 2014

Et nyt liv

For næsten tre måneder siden blev jeg overhalet indenom af livet. Eller af døden, skulle jeg nok nærmere sige.

Anne-Sofie, min yngste datter på knap 6 år, blev pludselig og helt uventet ramt af en hjerneblødning, og hun døde i mine arme efter operation, intensiv pleje og fire døgn i koma.

Fra allerførste dag, hun var indlagt, tog jeg en beslutning om ikke at gå fra koncepterne, og selv om sorgen er stor og tung, er det lykkedes mig til fulde at overholde det løfte til mig selv.
Overskuddet er ikke vanvittigt stort, men jeg er her, og ikke mindst føler jeg, at jeg har fat i den lange ende. Og jeg har jo to små, store piger at koncentrere mig om at være noget for.

Jeg har besluttet mig for at genoptage denne blog, for det oprindelige udgangspunkt har jo ikke ændret sig: mit liv som introvert i en ekstrovert verden. Livet går videre, og jeg vil ikke en gang sige, at det er ubarmhjertigt, for jeg har stadig den urokkelige grundholdning, at livet er smukt og i allerhøjeste grad værd at leve - måske endda i endnu højere grad nu, hvor jeg på egen krop har følt flygtigheden af det hele.

På trods af den altfortærende sorg, jeg må gå igennem, er Anne-Sofies korte liv en gave, jeg aldrig havde villet være foruden, og på mange måder har jeg lært også at se hendes død som en gave. Eller et offer, om man vil, for at jeg og mange andre kunne få tingene sat i perspektiv. Få lidt fokus, få skærpet sanserne.
Det er garanteret ikke sidste gang, jeg kommer ind på det.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar