Min skal er min borg

Skal, skal jeg ikke komme ud af min skal??
Min "skal" er det sted, hvor jeg føler mig tryg, og hvor jeg samler kræfter til at møde verden udenfor skallen - den verden, jeg jo både vil og "skal" være en del af.

Nu er det med skallen vist slået fast! Så hvad er det, jeg gerne vil med denne blog, og hvorfra fik jeg jeg tilskyndelsen til overhovedet at etablere den?

For nu at starte bagfra - hvilket bestemt også har sine fordele - så fik jeg forleden en mail fra min a-kasse. En ganske almindelig nyhedsmail, en af dem, jeg plejer at slette uden at læse dem. Men denne gang var der en artikel om introverte og deres kamp for at finde et passende ståsted på arbejdsmarkedet = mig! Jeg er introvert, jeg er særligt sensitiv, jeg er (stort set) arbejdsløs på nu tredje år, og jeg føler mig helt igennem forkert "derude".

Artiklen ledte mig over en quiz - for at se, om jeg er introvert, ha ha, jeg vidste det jo, jeg svarede bekræftende på samtlige spørgsmål ;-) - videre til Susan Cain og endelig til Anna Skyggebjerg. Sidstnævnte har gjort en stor forskel for mig ved netop at introducere begrebet "introvert" og gjort det fordøjeligt, forståeligt og endda fuldt ud accaptabelt for mig. TÆNK, at det pludselig er blevet helt okay og mere til at være mig!

Det ellers ubetydelige nyhedsbrev satte en lavine af handlinger og begivenheder i gang for mig og jeg tror på, at det er sket på det helt rigtige tidspunkt i mit liv. Jeg har bestilt Anna Skyggebjergs bog "Introvert - stå ved dig selv" og glæder mig voldsomt til at modtage og ikke mindst læse den; jeg har lånt og er i gang med Susan Cains bog "Ro - styrken ved at være introvert i en højtråbende verden"; jeg har pløjet mig igennem måneders indlæg på Anna Skyggebjergs blog; og jeg har gjort mig en fantasillion tanker om mig selv og den verden, jeg skaber samt den verden, der omgiver mig. Og ikke mindst om, hvordan jeg kan skaber sammenhæng mellem de tre dele.

Billedet her er fra en temmelig sammensat aften, jeg forleden tilbragte i selskab med min eksmand og vores tre fælles døtre - med en Halloween menu kreeret af den ældste på 10 år. På trods af en umiddelbar "ækelhed" repræsenterer det den kærlighed, begejstring og skaberkraft, som jeg på gode dage kan se, jeg har viderebragt til mine børn. Den slags bevidsthed, jeg er nødt til at fastholde på knap så gode dage.

Alt sammen noget, jeg vil komme nærmere ind på i fremtidige indlæg. Og her kommer jeg omsider til det, der er kernen ved denne blog: jeg vil kortlægge mit liv og mine tanker for mig selv og for alle dem, der kunne være interesseret i at se ind bag skallen. MIN skal, forståes, for vi er jo alle forskellige.

Efter at have erkendt, at jeg ikke er spor "forkert", er det i sagens natur også gået op for mig, at der må være rigtig mange andre derude, der har lidt - eller stadig lider! - af samme vrangforestilling om forkerthed. Denne blog er til alle jer, den er til mig og til dig og til dem, der bare er nysgerrige.